Om mig
Jeg er Karin – yogainstruktør og kropsvejleder.
Jeg hjælper mennesker med at forstå deres krop bedre, finde ro i nervesystemet og skabe mere frihed i bevægelse og hverdagsliv.
Jeg har specialiseret mig i sammenhængen mellem krop, bevægelse og nervesystem, og hvordan kropsbevidsthed og enkle redskaber kan bidrage til større trivsel og balance.
Mit fokusområde:
Funktionel bevægelse og kropsbevidsthed
Nervesystemorienteret arbejde
Yoga og somatiske bevægelser
Sammenhængen mellem krop, spændinger og trivsel
Jeg har arbejdet tæt med mennesker der lever med smerter, spændinger, stressbelastninger og udfordringer i bevægeapparatet, både akutte og langvarige.
Mit arbejde har givet mig en dyb praktisk forståelse for kroppen og for sammenhængen mellem muskler, bindevæv, led, bevægemønstre og nervesystem.
Jeg har også arbejdet som sundhedsfremmekonsulent med ansvar for trivsel, sundhed og forebyggelse blandt medarbejdere i en større kommune med flere tusinde ansatte, hvor jeg arbejdede med sammenhængen mellem stress, smerter, arbejdsliv og kroppens evne til at restituere.
Jeg ved hvordan det føles - indefrfa
Jeg har selv levet med smerter i store dele af mit liv - både i kroppen og i hovedet. Det var en tid, hvor jeg ofte følte mig overvældet, træt helt ind i sjælen og usikker på, om jeg nogensinde ville finde tilbage til mig selv.
Når man er presset så dybt, mister man let fornemmelsen af, hvem man er, og hvad der giver mening.
Det, der langsomt begyndte at ændre alt for mig, var de små, stille praksisser.
Øvelserne, meditationen og at bevæge kroppen på den gode måde.
Det lærte mig at trække vejret dybere, mærke mig selv og finde ro, midt i det, der gjorde ondt.
Jeg opdagede, at jeg godt kunne bære det der var svært, bare ikke uden at lytte til min krops signaler.
Gennem min egen rejse fandt jeg ikke kun lindring, men også en ny retning. Jeg lærte hvor vigtig min egen indflydelse på bevægelse er, og genvandt den styrke, som havde været gemt bag smerterne i mange år.
Det er den styrke, der i dag driver mig.
Min måde at hjælpe andre på, er derfor ikke kun formet af min faglige baggrund. Den er også formet af mine egne erfaringer med smerte.
Det er den kombinerede viden - den faglige og den personlige - der ligger bag alt hvad jeg skaber her i Relieve.
Min filosofi
Mit ønske med Relieve er at skabe et sted, hvor faglighed, nærvær og håb går hånd i hånd.
Et sted hvor mennesker kan føle sig mødt, forstået og guidet til at genfinde tilliden til deres egen krop.
Ikke gennem hårdt pres eller "no pain, no gain" - men gennem forståelse af kroppen og dens signaler.
Gennem blide, bevidste bevægelser der arbejder med nervesystemet, ikke imod det.
Rolig. Drevet. Omsorgsfuld.
Det er mig. Det er Relieve